onsdag den 18. september 2013

Ny behandling i salonen

Jeg har så mange gode nyheder jeg har lyst til at fortælle jer, men I må nu nøjes med en af gangen...

CND har igen opfundet et genialt produkt. Det har været på markedet et stykke tid, men først nu kan jeg tilbyde behandlingen i salonen.

Mange af jer kender problemet med flossede, flænsede og knækket negle. Egentlig har I en flot naturnegl, men når de når en hvis længde knækker de. 
Mange af jer kunder der kommer og får lagt en shellac, kender også problemet i at neglen bliver for lang med shellac, og ikke er stærk nok til en hvis længde. 
Mange af jer kunder der kommer og får lavet gele, da jeres egne negle ikke er stærke nok til kun at få lagt en shellac, kender problemet i at når I tager geleneglene af, er jeres negle helt bløde og ødelagte.
Men nu har jeg løsningen...

CND Brisa Lite 


Et produkt fra CND der er en god blanding af shellac og gele. Den styrker ligesom gele, men skader ikke neglen og aftages som shellac. Det ér genialt! 
Ønsker man blot en forstærkning af sin naturnegl, kan man lægge den helt naturligt oven på naturneglen og derefter tage den af uden nogen skade er sket.
Ønsker man lidt mere styrke end bare shellac kan geleen lægges på inden shellacen, og derved forstærke. 

Dette er genialt til mange af mine faste kunder. Både jer der kun får shellac på, og ønsker at kunne få jeres naturnegle endnu mere holdbare og lange, og til jer der får lagt gele på jeres naturnegl under shellacen, for at støtte jeres naturnegl, er dette et godt substituerende produkt for geleen, da den har samme funktion som geleen, men som kan aftages uden nogen skade er sket. 
Jeg glæder mig som et lille barn til at få det hjem og afprøvet, og jeg håber mange af jer har lyst til at prøve det! 
Prisen for det alene vil være 200.- kroner for en behandling på naturneglen. Ønskes der shellac ovenpå igen er prisen 250.- kroner. Altså op til 100 kroner billigere end en behandling med gele og shellac OG så har det den kæmpe bonus at det ikke skader neglen! 
Det eneste I skal være opmærksomme på er at geleen KUN kan lægges direkte på naturneglen, så den kan altså ikke forlænges. Dog er dette heller ikke nødvendigt, hvis du alligevel har tænkt dig at komme fast i en længere periode. 
Jeg har altid anbefalet shellac når du bare har den mindste lille længde på din naturnegl, og/eller har tænkt dig at komme i en længere periode. Brisa Lite gør at jeg vil anbefale det endnu mere. Specielt sammen med shellacen.

Lyder det ikke fantastisk? Jeg glæder mig i hvert fald til at få prøvet det hele af, og se kæmpe resultater som CND altid giver mig. Nogle siger man ikke kan være forelsket i to.. det er jeg. Min dejlige kæreste og CND.
Har du spørgsmål, tvivl eller andet så skriv til mig, enten her eller på Facebook siden. Er du i tvivl om hvilken behandling du skal have, så send et billede af dine naturnegle og beskriv hurtigt om hvordan de er - stærke, flossede, svage, lange, men ikke lange nok, osv..
Jeg håber at høre fra mange af jer. Eller jeg er egentlig ret sikker på at jeg høre fra mange af jer, for det her er genialt ! 





søndag den 4. august 2013

CND Vinylux

 
Verdensnyheden....

CND VINYLUX

 
 
CND, den globale leder indenfor professionel neglepleje og opfinderen af CND Shellac™, lancerer nu et nyt og innovativt 7 dages laksystem, der forener mode og teknologi med hurtig applicering, 7 dages holdbarhed, 8,5 minuts tørretid og nem fjernelse samt 62 moderigtige farver.
Det banebrydende VINYLUX™ system inkluderer en selvklæbende farvet lak (sig farvel til underlak) samt en overlak, der hærdes i naturligt dagslys takket være den nye ProLight-teknologi.
I mere end 60 år har negleindustrien i bund og grund anvendt den samme lakformulering," siger CND Co-founder Jan Arnold. "Sig farvel til tidskrævende traditionel neglelak med lang tørretid, som alligevel skaller efter en dag eller to. Sig goddag til det ultimative tidsbesparende og holdbare modetilbehør med den nye VINYLUX™ - et revolutionerende ugentligt laksystem, der gør det muligt for kvinder, at holde sine negle smukt farvede i 7 dage i træk."
  • 7 dages perfekt holdbarhed med unik VinyluxTM Top Coat
  • 8,5 minuts tørretid
  • Base Coat indbygget i lakken
  • 30 farver der matcher CND Shellac™
  • 62 moderigtige farver
Og lige så godt som det lyder, lige så sandt er det.... Da jeg startede min uddannelse ved CND i maj måned i år, var Vinylux lige kommet på hylderne. Som mange kender mig er jeg altid skeptisk overfor mange produkter, men endnu en gang overrasker CND. Der findes IKKE en lak som denne. Min træner på kurset, MeJane havde en Vinylux på i farven Wildfire. En knaldrød, som også findes i Shellac. Lakken have siddet i 10 dage. Fejlfri. Og hver dag har hun siddet med mindst 5-10 kunder, neglefile, kemikaler, væsker osv. osv. men stadig var den fejlfri. Hun have lagt en ekstra topcoat efter en uge, blot for at give den mere glans.

Og hvad kræver lakken af dig? Næsten ingenting!
Tør alle dine negle af i acetone, for at fjerne snavs og olie fra neglene. Ryst både farven og topcoaten rigtigt godt i 30 sekunder. Derefter lægger du 2 lag farve (lad hvert lag tørre i 2 min) og derefter læg topcoaten som her skal tørre i 8,5 minut. Og let som ingenting, så har du en fantastisk glansfuld lak der holder i minimum 7 dage! Hvad mere kan vi forlange??

Se alle de flotte farver, samt farverne der også findes i Shellac via dette link. Tryk på de forskellige farver, og de vil forstørres på neglen..
http://www.cnd.com/pro-products/vinylux/nail-polish-colors

Gode og VIGTIGE tips til Vinylux:
1. Husk at aftørre med acetone.. det gør at lakken binder bedre til din naturnegl.
2. Både farven og topcoaten SKAL rystes i mindst 30 sekunder. Lad dem desuden stå mørkt når de ikke er i brug.
3. Husk altid at forsegl(læg farve) din neglespids, både med farven og topcoaten, så du "indrammer" neglen.
4. Brug evt. SolarOil som ekstra pleje, da den går ind og fugter både lak og naturnegl og derved også påvirker holdbarheden.
5. Læg evt. et ekstra lag topcoat efter behov, da den både giver mere shine, men også mere holdbarhed hvis du er typen er bruger dine hænder meget.


Læs flere anmeldelser her:

RijaH's skønhedsblog: http://rijah.dk/2013/07/test-af-cnd-vinylux
Ibby's blog: http://www.ibbyheart.com/5/post/2013/06/vinylux-det-skal-jeg-da-ha-den-skal-jeg-da-ha.html
Skønhed ifølge Eva K: http://evak.dk/2013/05/anmeldelse-cnd-vinylux-weekly-polish-neglelak/


Vinylux lakkerne koster kun 125.- kr. og topcoaten kan selvfølgelig bruges til alle farverne. Desværre har jeg ikke lakkerne i salonen endnu, og når jeg får, vil det kun være udvalgte farver.
Dog kan jeg selvfølgelig bestille lige den farve hjem du vil have, dog kun sammen med mine egne bestillinger (jeg bestiller mindst én gang om måneden) så der kan være en smule ventetid på det.

Er I lige så imponeret som jeg er? Prøv dem selv! Kontakt mig endelig med spørgsmål eller hvis I ønsker at bestille.

XX
Sofie
Salon S


mandag den 24. juni 2013

Hvad er hvad?

Mange af jer kunder spørger ofte ind til de forskellige behandlinger og i stedet for at jeg skal svare hver af jer kunder vil jeg i stedet skrive det detaljeret her på bloggen, så alle kan følge med... Og jeg starter helt fra bunden af.

Kundens naturnegl har rigtig meget at sige i forhold til hvad neglebehandling jeg vil anbefale. Men først vil jeg beskrive de forskellige behandlinger.


Gelenegle
En gelenegl er hvor jeg går ind og bygger en kunstig negl op i et tykkere materiale. Geleen kan laves i 4 forskellige "designs"
1. I en naturfarvet, lyserød/nude farve som blandes efter din egen naturnegl og hudfarve(billede 1)
Pris: Forlænget: 250.- kr. På egne negle: 200.- kr.

2. I en hvid fransk kant, enten i en fuld hvid eller en blødere hvid farve som er mere naturlig(billede 2)
Pris: Forlænget: 250.- kr. På egne negle: 200.- kr.

3. I en gennemsigtig gele, hvis der f.eks. skal lægges en shellac farve over, eller bare ønskes en forstærkning af naturneglen.
Pris: Forlænget: 300.- kr. På egne engle: 250.- kr.

4. Eller hvor der laves en kant i forskellige glimmere, enten én eller flere farver(billede 3)
Pris: Forlænget: 300.- kr. På egne engle: 250.- kr.


Disse gelenegle kan så både laves direkte oven på din egen naturnegl, altså hvor vi bruger din egen længde og form på neglen, uden at gøre den længere(billede 2)
Derudover kan geleneglen forlænges, hvor der bygges en tip længere end din naturnegl(billede 1 og 3)

                              (billede 1)                          (billede 2)                          (billede 3)
 
Ligesom det afhænger af din naturnegl hvad der kan blive lavet, har den også betydning for hvor godt det holder. Derfor kan gelenegle holde alt fra 2-5 uger. Og jo mere der forlænges, jo mere ustabilt vil neglen blive. Netop derfor vil jeg altid anbefale at få det lavet uden forlængelse på din egen naturnegl. Men dette afhænger selvfølgelig også af hvad man ønsker.
Tid: Alt fra 2,5 time til 3,5 time, alt efter hvad der laves(jeg bliver dog hurtigere og hurtigere)
 
1. Ønskes der en lang negl i gele, hvor du egentlig ønsker at komme i salonen mere end én gang, så vil jeg anbefale at starte ud på naturneglen. Dette gælder faktisk om du har en kort, mellem eller lang naturnegl.. Resultatet bliver bedre, pænere - også i længden, og så er det det mest holdbare. Neglen vokser ca. 1 mm. om ugen, og derfor opnås der altså hurtigt den ønskede længde. Desuden er det altså også smart at have en kort gelenegl, der kan jo stadig laves en masse sjov ved det.
2. Ønskes der et hurtigt og pænt resultat til f.eks. en speciel begivenhed, hvilket vil sige at der er tale om en enkelt behandling, jamen så er det alt efter hvad du selv ønsker, da det blot er det ene resultat.
 
OpfyldningØnskes der som tidligere skrevet at man kommer i salonen over en længere periode, skal neglene selvfølgelig opfyldes. Dette er igen forskelligt fra person til person, og derfor er det noget vi aftaler under første behandling. Normaltvis laves der en opfyldning hver 3-4. uge, men har du f.eks. en meget kort nedbidt negl, vil jeg allerede se dig igen efter 10-14 dage. Men igen... dette er noget vi taler mere om!
 
Shellac
Shellac er en slags blanding imellem neglelak og gele, som hærdes i UV-lys. Shellac kan lægges ovenpå gelenegle(billede 1) og så egne negle(billede 2 og 3).. også på tæer.
Jeg har en kæmpe kærlighed for shellac, da der er så mange fede muligheder i det. Du kan blande farver, lægge glimmer i, putte swarovski sten på og så meget andet. Shellac holder ligesom gele alt efter hvordan din naturnegl er, og hvad du har fået lavet. Det vil sige det holder alt fra 3-5 uger. (På tæer holder det dog meget længere, da det ikke slides på samme måde) Det helt geniale ved shellac er at det ikke skader naturneglen. Netop derfor vil jeg også (næsten) altid anbefale shellac frem for gele da du blot kan tage shellac af og have en sund naturnegl under.
Pris: 200 kr. for en shellac behandling.

                                  (billede 1)                       (billede 2)                          (billede 3)
 
1. Ønsker du f.eks. bare at have en smart lak på, gerne med lidt pynt osv. uden at du behøver en hel masse længde, vil jeg anbefale shellac..
2. Har du selv en flot længde på din naturnegl, men ønsker farve eller andet (billede 2 og 3) anbefaler jeg igen shellac.
3. Har du korte men stærke negle og ønsker dem længere, anbefaler jeg igen shellac.
4. MEN har du en tynd negl som du ønsker længere, vil jeg anbefale at bruge gele, da shellac ikke styrker neglen en masse. Har du f.eks. haft shellac på, men egentlig syntes din negl er for tynd og blød, så kan vi blot fjerne shellacen og fortsætte behandlingen med gele. Har du først fået gele på neglen, kan du ikke vende tilbage til shellac, da geleen simpelthen har ødelagt neglen.
Tid: Alt fra 50-90 min. alt efter hvad der laves.
 
Tæer
Som noget rimeligt nyt er jeg også begyndt at lave tæer... Og hold da op hvor kan det gøre en forskel. Tæer er bare ikke pæne, men en flot lak, måske lidt glimmer eller en fransk kant(billede 1), kan gøre underværker!
Der kan både laves med gele og shellac på tæerne.
Gele: Med gele lægges der et meget tyndt lag, hvor vi enten laver franske kanter (hvid eller sort) eller hvor der lægges en glimmer i(også som fransk kant)
Geleen får dog en mere hår overflade en shellac, og alt efter hvordan din naturnegl er, vil jeg anbefale det bedste for lige netop dig.
(billede 1)
 
 
Shellac: Ved shellac lægges der en farve som vi kan pynte med glimmer, sten osv. Shellac vil være mere blød, og der er flere muligheder hvad angår design.
Pris: Ligegyldigt om det er gele eller shellac vil prisen for 10 fødder være 200.- kr. Ønskes der et fodbad oveni med en fodpeeling osv. koster det 70.- kr. oveni. Ellers vil jeg anbefale at tage et bad før din behandling, ikke bare for hygiejnens skyld, men også fordi din negl vil være blødere og nemmere at arbejde med.
Tid: Alt fra 40-90 min. alt efter hvad der laves.
 
Olie, peeling osv.
Som jeg fortæller alle mine kunder, så gør SolarOil en forskel. Solar olie er en eksklusiv negleolie baseret på en blanding af naturlige olier og Vitamin E. Olien er specielt designet til at gennemtrænge og beskytte hud og negle. Solar olie er plasticerende, hvilket betyder at forstærkningen og den naturlige negl bevares stærke og fleksible.
Hvis jeg har lavet en fejl ved dine negle, vil det kunne ses inden for 12 timer. Alle fejl derefter vil altså derfor skyldes dig selv, og her kan SolarOil gøre en forskel. Solar Oil fugter ikke bare geleen eller shellacen men også din naturnegl. Døjer du med knækkede, flænsede negle eller har du sådan nogle sjove riller i din naturnegl, kan oilen også hjælpe.
Olien er selvfølgelig valgfri om den vil købes, men for mig er det et must.. Den kan bruges på hænder og tæer, med eller uden gele eller shellac på og gør en forskel. Priserne er fra 40.- kr. og hvem går ikke tit ud og bruger 40 kroner på en god hårshampoo eller andet? Hvorfor så ikke gøre lidt for sine negle også?
 
 
Derudover tilbyder jeg en håndpeeling på 20-30 min. Håndpeelingen går ind og fjerner døde hudceller og blødgør hånden i dybden. Fås den sammen med en neglebehandling koster den 80.- kr. oveni prisen.
Fås den alene tilbydes der oveni en lille behandling af naturneglen, hvor der netop også fjernes neglebånd, fugtes osv. og koster 150.- kr.
Ikke et must, men en fantastisk lille ting at forkæle sig selv med en gang i mellem! 
 
 
 
Det var så en lille beskrivelse af de vigtigste ting jeg laver og har i salonen... Har I flere spørgsmål, eller syntes I der mangler en beskrivelse af nogle forskellige ting, er I meget velkommen til at skrive! Ellers håber jeg at I blev lidt klogere omkring hvad behandlinger der er, og hvad der egentlig er bedst for jer. Ellers send mig et billede af jeres naturnegl, en lille beskrivelse ved, og jeg vil give jer mine bedste råd. Og heller spørg for meget end for lidt ;-)
 
XX
Sofie
 



søndag den 16. juni 2013

I'm baaaaack!!

Yeeeahahhh, endelig.... Ej jeg har faktisk virkelig glædet mig til at finde den "gamle, støvet bog" frem igen, og endelig begynde at skrive igen. Folk der kender mig personligt, ved hvor meget jeg lever for at lave negle og hvor meget jeg elsker at lave det. Og hvor fedt er det så ikke lige at dele det hele med jer? Jeg troede faktisk ikke nogle overhovedet læste bloggen, indtil jeg modtog flere beskeder fra jer kære læsere omkring min blog. Og tak for det, det varmer så dejligt!
Og ja, bloggen er kedelig at se på og ja, jeg, sucks, til, at, sætte, "," (haha) men det aller vigtigste i min blog er det der står. Jeg håber I har lyst til at følge med, og til jer der tidligere fulgte med har lyst til at følge med igen!

Men hvad er der så sket siden sidst?? MEGET...
Jeg er lige blevet færdig med 2.g på Handelsskolen i Hjørring, er færdige med eksamener og mangler nu bare en årsprøve.
Derudover er salonen nu startet op "for real", dvs. SKAT og det hele er nu indblandet. Der er blevet lavet logo, og salonen har fået navnet: Salon S


 
Der ud over udlever jeg lige nu min drøm.. Jeg er i gang med negletekniker uddannelsen hos CND. Og wow som det føles! Forestil jer at udleve en kæmpe drøm? Jeg lever i min egen lille verden lige pt. fordi det hele bare er så vildt.
Men nej, ikke alting er lutter lagkage... Jeg er officielt blevet "nybegynder" igen. Alle mine neglesager er solgt, og alt er nyt. Det betyder også at jeg ikke længere laver gelenegle på 2,5 time,  men nu på 3-4 timer. Og forestil jer hvor frustrerende det er at efter 3 års øvelse starter man helt forfra igen. Eller det vil sige, jeg er langt foran i forhold til andre nybegynder, fordi jeg har rigtig meget erfaring. Men stadig.
Jeg startede min uddannelse i Aarhus med 7 andre piger, hvor vi fik gang i alle de nye produkter, og derefter kom jeg hjem igen og fik lov at prøve det hele derhjemme på egen hånd. Derefter har jeg så været til tema- og træningsaftener som det hedder, hvilket også er en del af uddannelsen. Og ellers er det bare at øve, øve og øve...
Efter alle de nye forandringer skulle der også ske lidt for salonen "fysisk", så lige nu er jeg ved at ommøblere salonen og ellers gøre det fint og pænt. Det er dog ikke helt færdigt, så I må noget med lidt "sneak-peak billeder".
 

 
Som noget helt nyt skal jeg måske til at lave hair extensions også. Til jer der kender mig godt, ved I at jeg elsker alt hvad der har med hår, hud og negle at gøre og hvorfor så ikke udleve endnu en drøm om at få lov at gøre noget ved håret også. Min helt store drøm har jo altid været at jeg vil være frisør, min på grund af mine sygdom (gigt) har lægerne simpelthen frabedt mig bare at prøve, da selv uddannelsen vil være for fysisk hård for min krop. Tror de.. Jeg overvejer dog stadig at prøve, problemet er bare at hvis jeg først får ondt kan det "vække" min gigt, og ødelægge meget mere end det allerede er. Derfor må jeg tage tingene i det små. Og derfor vil jeg prøve at lave hair extensions. Jeg har valgt at starte ud med hot fusion, da jeg umiddelbart selv tror det er det sundeste for håret, som JEG kan lave uden at være uddannet. Det skal lige siges at jeg har flere veninder som jeg klipper og farver hår på, så jeg har lidt erfaring indenfor det hele, og tror derfor nok der skal komme noget godt ud af det. Jeg har allerede 3 søde piger, som vil stille op som model, og så må vi jo tage den derfra. Der vil i hvert fald komme en masse mere omkring det her på bloggen!
Derudover har jeg jo så også valgt at starte min blog op igen, simpelthen for at komme ud med en masse, og fortælle jer læser og kunder om alt det der sker. Jeg vil fortælle om alt det nye der sker i salonen, både med tilbud, priser, nye produkter osv. Dette fortælles selvfølgelig også på Facebooksiden, men her vil jeg bare gå lidt mere i dybden med det hele, netop for at kunder kan gå ind og få en bedre forklaring osv. Derudover vil jeg selvfølgelig også fortælle om mine tonsvis af negleideer, hvad der er in af negle, og hvad jeg selv er helt vild med.
Ja, jeg er nok en travl kvinde, en meget travl dame og ja det har sgu nok gået lidt ud over skolen. Men jeg er glad. Og jeg tror på at det er det vigtigste.
Og hey, kommenter endelig på bloggen.. hvis ikke I kan herinde, så gør det i opslaget for indlægget på Facebooksiden!
 
 
Næste gang vil jeg fortælle lidt omkring fede sommerdesigns, så følg med hvis I vil læse mere.



torsdag den 20. september 2012

Nyeste trend

Jeg undskylder mange gange for ikke at have blogget længe, men jeg troede simpelthen ikke der var nogle der læste med. MEN så modtog jeg en sød besked fra en pige, der læste min blog og roste mit arbejde - så nu må jeg jo i gang igen. Tak for det!


Den nyeste trend inden for negle, er de såkaldte spidse negle, gerne i nogle gode efterårsfarver, som skal pyntes med en masse sten. Personligt er jeg selv helt vild med de negle, de er så elegante og samtidigt lidt rå, og så ser det bare ikke så "kunstigt" ud, men mere en naturnegl med lidt ekstra. Specielt ser man det i storbyerne, på de kendte - Medina osv.
Mit store idol, Manja som er negletekniker inden for mærket CND laver dem som f.eks. Og hun er så dygtig til det. Hun er som f.eks. Medinas faste negletekniker. Det er lidt vildt... men hun er så også bare virkelig dygtig, og jeg får en deal inspiration fra hende. Kunne virkelig være fedt at komme over i hendes salon, hvilket jeg bestemt også skal, hvis jeg en dag skal til København. Og kunne man blive lige så dygtig som hende, så kunne man ikke blive særlig meget bedre. Så det drømmer jeg da om.
Men her er lidt af hendes arbejde:


 Den mest populære trend. Lyse nude negle, pyntet med sten:
                                                                                      Amalie Szigethys negle


Og så den helt klassiske mørkerøde uden pynt. Dette er faktisk Medinas negle:



Og så med lidt anderledes pynt. De første med sølvfolie som fransk kant, og de andre med lidt glimmer på ringefingeren: 
                                          


I kan se mere af hvad Manja laver af flotte negler, på hendes hjemmeside her


Og så lidt af de negle jeg selv har lavet....

Her er de lavet med den populære blå/grå farve, pyntet med sten på ringefingrene




Her er over i de lyserøde farve, hvor det er pyntet med glimmer på første billede, og med sten på de sidste.






Desuden laver jeg dem også i mange andre farver, men indtil videre er det altså de overstående farver der har været populære. Men vi nordjyder er ikke de første der er med på moden, så de nye farver skal skam nok komme !
Har I lyst til at se mere af de negle jeg laver, er I meget velkommen til at kigge forbi min side på Facebook: Sofie Weis-Foghs gelenegle, og liker I siden, får I de nyeste opslag på jeres startside. Og har I spørgsmål eller andet, så må I også meget gerne kontakte mig der.

Sofie







torsdag den 12. juli 2012

Gelenegle i hvid, sølv, grå og sort

Gelenegle i farverne som det danske sommervejr... 
Det seneste stykke tid er det blevet vældigt populært at få lavet gelenegle i de enkelte "ikke farvede" farver. Specielt de grå glimmere er et hit - måske fordi de er friske, men stadig lidt rå. OG så kan farven jo bruges til alt ! 
Her er lidt billeder af forskellige gelenegle i farverne 



 Mine 2 yndlings glimmere "uden farve" ^ og v 









Har I spørgsmål omkring neglene eller andet, så find min side på Facebook: Sofie Weis-Foghs gelenegle, hvor I blot skal "syntes godt om" og så vil I blevet opdateret og have mulighed for at stille spørgsmål omkring mine gelenegle og meget mere.


tirsdag den 3. juli 2012

Let manicure


Vi fleste piger har ikke altid tid til at forkæle os selv, og har vi, ja så er det næsten aldrig vores hænder der kommer i første række. MEN det er altså tit grunden til at man har tørre hænder og neglebånd. Derfor vil jeg give jer min version af en nem, hurtig og effektiv forkælelse af hænder og neglebånd, med redskaber vi har i næsten alle hjem. Og hey, I fleste har ferie - brug da lige 20 min. på at prøve det her, og fortsæt da endelig med at gøre det et par gange om måneden!



1. Start ud med at vaske dine hænder grundigt i varmt varm, med masser af håndsæbe. Hold hænderne under varmt vand i lidt ekstra tid end normalt.
Tør så hænderne i et håndklæde som du plejer.

2. Find en god håndcreme, som du lægger på dine neglebånd (se billede) Det er vigtigt at det dækker hele neglebåndet, også der hvor neglen runder, da man tit også har revner i siderne af neglen. Lad cremen sidde i 5-10 min. (Jo længere, jo bedre)


3. Når cremen har sat i den ønskede tid, smørre du cremen ud over dine fingre. Du skal ikke gøre det for grundigt, bare tør det let over. (Se billede) 



4. Så skal neglebåndene skubbes op. Pas på med IKKE at skubbe dem for meget, de behøver ikke at løsnes helt fra neglen. Gør du det for meget, vil du blive øm, og måske end da få sår. Blot at de skubbes lidt op, gerne så neglenebåndene har samme form som overgangen fra negl til hud. Det er dog forskelligt fra person til person, hvor meget de skal skubbes, men jeg har en lille regel der siger at du skal skubbe dem så meget du kan, det må bare IKKE gøre ondt. Hellere for lidt, og så gør det igen ugen efter, end at gøre det for meget og være øm og få sår. 
Normalt vil jeg bruge en neglebåndsskubber, men det er altså ikke noget man behøver at investere i, du kan nemlig sagtens bruge en helt normal neglefil. (Se billede) 


Læg neglefilen på langs med neglebåndet og skub neglebåndet op på midten FØRST. Derefter er det vigtigt du forsætter med at skubbe op i siderne også. 



5. Når du har skubbet neglebåndene op på alle fingrene med filen, tager du det resterende creme og skubber neglebåndene op med en blid tommelfinger. 
Har du mange revner og skalder i siderne af neglen (nok specielt neglebiddere og pillere) så UNDGÅ bare at rykke dem af. Også selvom det tit er det nemmeste... Tro mig, jeg kender det. Brug istedet en saks, og få det overskydende hud klippet af. Pas dog på med at klippe for meget af, da det kan give et endnu større sår, klip KUN det hud som saksen nemt kan få fat i, og lad resten forsvinde af sig selv. Specielt creme og negleolie kan hjælpe. Som saks vil jeg anbefale en neglesaks som den på billedet. Den er god til både negle, men også overskydende hud. Jeg mener den er købt i Matas, men den kan nu fåes de fleste steder hvor du kan købe toiletsager osv. 



6. Efter at have smurt resten af cremen ud, ville jeg selv lægge en neglelak. Enten en naturlig lys, rosa farve, ellers selvfølgelig en farve og/eller en plejende topcoat (gennemsigtig neglelak) 
Specielt vil jeg anbefale Sally Hansens plejende lakker - enten Sally Hansen's Nailgrowth Miracle, som er en lak der styrker neglen, men som også øger neglens vækst med 30%. Personligt bruger jeg selv den guld, da den både styrker neglen og øger væksten. Dog skal lakken lægges ca. hver 3 dag eller også Sally Hansen's Diamond Strength som er en lak der styrker neglen MEGET i forhold til den guld. Den øger dog ikke neglens vækst, men vokser dine negle hurtigt naturligt, vil det selvfølgelig heller ikke være nødvendigt. Så lakkerne skal vælges efter hvad resultat du ønsker, og hvordan dine egne negle er. 
Lakkerne kan du få i Matas, til omkring de 120.- kr, men alle pengene værd. Tit fåes de dog også på tilbud.



7. Til sidst vil jeg selv slutte af med at lægge en negleolie langs neglebåndene. Negleolie er slik for sine negle og hænder. Det plejer altså både neglen, neglebåndene og hånden, og kan bruges af alle. Specielt godt hvis du har gelenegle, eller andre kunstige negle på, da det blødgør din egen negl og derfor gør at den kunstige negl ikke løsner sig. Negleolier kan købes i diverse Matas'er osv, selv sælger jeg dem også til 30.- kr, hvilket er meget billigt. De laves på forskellige frugter, blomster osv, og har derfor farve og duft som frugten/blomsten, det er lavet på. Et MUSTHAVE efter min mening ! 
Har du ikke en negleolie, kan du også slutte af med at smørre hænderne i creme endnu engang.

Gør du dette et par gange om måneden, vil du altså have en dejlig blød og naturlig hånd. Specielt neglebiddere/piller vil have gavn af det, da det gør at du ikke har de tørre skalder og negle som du kan bide/pille i. 
En hyggelig ting at gøre en god eftermiddag med en veninde, eller mor for den sags skyld, og det kræver altså ikke mere end en god creme, en neglefil, evt. en saks og en klar lak eller andet, efter eget ønske. 

Håber det var noget I kunne bruge, og skriv da endelig hvis I har spørgsmål eller andet. Husk at følge med i bloggen, der vil komme mange flere tips og tricks - og senere vil jeg give min version af en mere kompliceret manicure. 


Sofie