Vi fleste piger har ikke altid tid til at forkæle os selv, og har vi, ja så er det næsten aldrig vores hænder der kommer i første række. MEN det er altså tit grunden til at man har tørre hænder og neglebånd. Derfor vil jeg give jer min version af en nem, hurtig og effektiv forkælelse af hænder og neglebånd, med redskaber vi har i næsten alle hjem. Og hey, I fleste har ferie - brug da lige 20 min. på at prøve det her, og fortsæt da endelig med at gøre det et par gange om måneden!
Tør så hænderne i et håndklæde som du plejer.
2. Find en god håndcreme, som du lægger på dine neglebånd (se billede) Det er vigtigt at det dækker hele neglebåndet, også der hvor neglen runder, da man tit også har revner i siderne af neglen. Lad cremen sidde i 5-10 min. (Jo længere, jo bedre)
3. Når cremen har sat i den ønskede tid, smørre du cremen ud over dine fingre. Du skal ikke gøre det for grundigt, bare tør det let over. (Se billede)
4. Så skal neglebåndene skubbes op. Pas på med IKKE at skubbe dem for meget, de behøver ikke at løsnes helt fra neglen. Gør du det for meget, vil du blive øm, og måske end da få sår. Blot at de skubbes lidt op, gerne så neglenebåndene har samme form som overgangen fra negl til hud. Det er dog forskelligt fra person til person, hvor meget de skal skubbes, men jeg har en lille regel der siger at du skal skubbe dem så meget du kan, det må bare IKKE gøre ondt. Hellere for lidt, og så gør det igen ugen efter, end at gøre det for meget og være øm og få sår.
Normalt vil jeg bruge en neglebåndsskubber, men det er altså ikke noget man behøver at investere i, du kan nemlig sagtens bruge en helt normal neglefil. (Se billede)
Læg neglefilen på langs med neglebåndet og skub neglebåndet op på midten FØRST. Derefter er det vigtigt du forsætter med at skubbe op i siderne også.
5. Når du har skubbet neglebåndene op på alle fingrene med filen, tager du det resterende creme og skubber neglebåndene op med en blid tommelfinger.
Har du mange revner og skalder i siderne af neglen (nok specielt neglebiddere og pillere) så UNDGÅ bare at rykke dem af. Også selvom det tit er det nemmeste... Tro mig, jeg kender det. Brug istedet en saks, og få det overskydende hud klippet af. Pas dog på med at klippe for meget af, da det kan give et endnu større sår, klip KUN det hud som saksen nemt kan få fat i, og lad resten forsvinde af sig selv. Specielt creme og negleolie kan hjælpe. Som saks vil jeg anbefale en neglesaks som den på billedet. Den er god til både negle, men også overskydende hud. Jeg mener den er købt i Matas, men den kan nu fåes de fleste steder hvor du kan købe toiletsager osv.
6. Efter at have smurt resten af cremen ud, ville jeg selv lægge en neglelak. Enten en naturlig lys, rosa farve, ellers selvfølgelig en farve og/eller en plejende topcoat (gennemsigtig neglelak)
Specielt vil jeg anbefale Sally Hansens plejende lakker - enten Sally Hansen's Nailgrowth Miracle, som er en lak der styrker neglen, men som også øger neglens vækst med 30%. Personligt bruger jeg selv den guld, da den både styrker neglen og øger væksten. Dog skal lakken lægges ca. hver 3 dag eller også Sally Hansen's Diamond Strength som er en lak der styrker neglen MEGET i forhold til den guld. Den øger dog ikke neglens vækst, men vokser dine negle hurtigt naturligt, vil det selvfølgelig heller ikke være nødvendigt. Så lakkerne skal vælges efter hvad resultat du ønsker, og hvordan dine egne negle er.
Lakkerne kan du få i Matas, til omkring de 120.- kr, men alle pengene værd. Tit fåes de dog også på tilbud.
7. Til sidst vil jeg selv slutte af med at lægge en negleolie langs neglebåndene. Negleolie er slik for sine negle og hænder. Det plejer altså både neglen, neglebåndene og hånden, og kan bruges af alle. Specielt godt hvis du har gelenegle, eller andre kunstige negle på, da det blødgør din egen negl og derfor gør at den kunstige negl ikke løsner sig. Negleolier kan købes i diverse Matas'er osv, selv sælger jeg dem også til 30.- kr, hvilket er meget billigt. De laves på forskellige frugter, blomster osv, og har derfor farve og duft som frugten/blomsten, det er lavet på. Et MUSTHAVE efter min mening !
Har du ikke en negleolie, kan du også slutte af med at smørre hænderne i creme endnu engang.
Gør du dette et par gange om måneden, vil du altså have en dejlig blød og naturlig hånd. Specielt neglebiddere/piller vil have gavn af det, da det gør at du ikke har de tørre skalder og negle som du kan bide/pille i.
En hyggelig ting at gøre en god eftermiddag med en veninde, eller mor for den sags skyld, og det kræver altså ikke mere end en god creme, en neglefil, evt. en saks og en klar lak eller andet, efter eget ønske.
Håber det var noget I kunne bruge, og skriv da endelig hvis I har spørgsmål eller andet. Husk at følge med i bloggen, der vil komme mange flere tips og tricks - og senere vil jeg give min version af en mere kompliceret manicure.
Sofie
Super fin "how-to" for begyndere :-)
SvarSletSelv bruger jeg en fed cuticle cream fra Sally H en til 2 gange om ugen. Og negleolie+håndcreme flere gange daglig. Fordi jeg er kommet ind i så god en vane, er mine neglebånd super smidige og fugtige, og jeg behøver ikke skubbe dem, ej heller klippe noget af. Så det kan godt anbefales at pleje sine hænder og negle hyppigt :-p
PS: Har du overvejet at ændre indstilling så dine læsere ikke skal indtaste den irriterende kode når de vil skrive til dig?